Hvad koster det at få produceret en podcast?

Mange virksomheder og organisationer vil gerne producere podcasts, fordi der er et stort potentiale i at bruge lyd som led i kommunikationsstrategien. Men hvad er prisen egentlig på at få produceret en podcastserie, og hvordan sikrer man sig at få et professionelt produkt, som lytterne gider at lytte til?

Jeg er podcastproducent, og jeg lever af at udvikle, tilrettelægge og producere podcasts. Det har jeg gjort siden 2016 for nogle af landets største virksomheder og organisationer, og derfor har jeg også en del erfaring med prissætning.

Herunder kan du læse om mine priser for podcastproduktion og lidt om, hvad der ligger bag prissætningen – her forsøger jeg at give en indsigt i de vigtigste ting at overveje, før I beslutter, om jeres organisation skal hyre en ekstern podcastkonsulent eller selv løse opgaven in-house.

 

Priser

En interviewpodcast, hvor jeg er vært og for eksempel interviewer en ekspert, koster mellem DKK 15.000-20.000.

En monteret podcast, hvor interviews klippes sammen som en samlet fortælling med underbyggende lyddesign, koster mellem DKK 20.000-30.000.

 

Prisen afhænger af tid

Når det kommer til prissætning af podcastproduktion, er det vigtigt at forstå, at prisen ikke afhænger af længden på episoderne. Det er snarere kompleksiteten af opgaven, der spiller en afgørende rolle.

I princippet kan man producere en podcast af en times varighed på en time. Man skal bare trykke på optage-knappen og gå i gang med at snakke.

Men der ligger naturligvis en vis mængde arbejde før og efter optagelsen, hvis podcasten skal lyde godt og være relevant for målgruppen.

Så selv om det teknisk set er nemt at lave en podcast, er det ikke det samme som at lave en, der resonerer med jeres publikum og opfylder jeres mål med en podcast. Erfarne podcastproducenter kommer ikke kun teknisk knowhow, men også en god forståelse for at skabe relevant indhold.

Især den første episode er der meget arbejde forbundet med, for inden den kan produceres, skal der udvikles et koncept, som sikrer en rød tråd og et klart budskab i serien af podcasts.

 

Prisen afhænger også af evner og erfaring

Derudover er det faktisk ikke helt nemt at finde ud af, hvordan en podcast skal skrues sammen. Mange virksomheder og organisationer har for eksempel en idé om, at en podcast skal handle om dem selv, men det skal den sjældent, hvis nogen skal have lyst til at lytte med.

Den skal oftest handle om den viden, I som udgivere af podcasten ligger inde med, og som er relevant for lytteren, fordi det er lærerigt.

Men hvem er lytteren? Hvem taler vi til? Og vigtigere, hvad skal han eller hun bruge podcasten til? Hvad skal få vedkommende til at sætte denne podcast på frem for alle de andre, der findes?

Det handler om at gøre indholdet relevant ved at fortælle lytterne noget, de meget gerne vil vide, og som de ikke ved i forvejen. Det sidste kan synes indlysende, men i mange podcasts går de første 5-10 minutter med at skøjte henover en masse baggrundsviden om et emne, som lytterne godt kender svaret på i forvejen.

I mange podcasts fra virksomheder og organisationer handler det om at få defineret, hvad lytteren ikke ved i forvejen og så komme i gang med at dele ud af vigtig viden fra allerførste sekund.

Tiden er stukket af fra dengang, hvor podcastlyttere var tålmodige. Er det ikke spændende og vedkommende nok, rykker de videre. Det kan afkodes i lytterstatistik, og det underbygges i rapporter.

Der er mange andre aspekter i podcastproduktionen: Udvikling af episodesynopser, optageteknik, brug af det rette udstyr, koordination, interview, redigering, lyddesign, lydmix, udgivelse og så videre – alt det hører også med i pakken, hvis du hyrer en ekstern podcastkonsulent.

 

Betyder længden på vores podcast noget for prisen?

Nej, ikke det store.

Det kan tage meget længere tid at lave en monteret podcast på 15 minutter end en samtalepodcast på 30 minutter.

Det afgørende er, hvor lang tid det tager at tilrettelægge og producere en podcast.

Jeg arbejder dog med tommelfingerregler for, hvor lang tid en podcast fra virksomheder og organisationer bør vare.

Nogle formater egner sig til at vare 15-20 minutter, andre kan vare op til en halv time. De korte formater er f.eks. dem, som er meget fagspecifikke. De længere episoder skal også fascinere for at fastholde lytterne.

Hvor længe vil du have lyst til at lytte til den podcast, I påtænker at producere?

 

Kan vi lave noget af det selv?

Det kan I godt, og det kan også tage toppen af prisen, men kun toppen, og jeg vil ikke anbefale det.

Det store arbejde ligger i selve tilrettelæggelsen og produktionen. De andre opgaver, som ligger rundt om, er dog også vigtige, og jeg har været gennem dem mange gange.

 

Hvordan sikrer vi, at podcasten bliver, som vi ønsker?

Jeg samarbejder altid med mine kunder om at skabe det rette koncept, så her kommer I på banen. Herefter samarbejder vi om at lave den perfekte opskrift til indholdet i hver enkelt episode. I finder derefter interviewpersonerne, og derfra tager jeg over og laver det hele. 

I får en færdig podcast, som I kan give feedback på, til den sidder der. Når podcasten er godkendt, udgiver jeg, og så sørger I selv for at få den ud over rampen.

Det er en god arbejdsproces, og den vil betyde, at I med ganske få ressourcer får et professionelt og gennemtænkt produkt, som jeres lyttere får noget ud af at lytte til.

Ring eller skriv endelig, hvis du vil holde et møde og snakke om din podcastidé og finde ud af, om jeg er den rette til at løse opgaven for dig og jer.